FORRETNINGSBETINGELSER FOR BIZZNET

1. Baggrund og ydelse

2. Reparationer, vedligeholdelse m.v.

3. Erstatningsansvar

4. Ansvarsbegrænsning

5. Sikkerhed 

6. Indhold på Webhotellet 

7. Domænenavn. 

8. Bizznets adgang til data på serveren

9. Opsigelse

10. Misligholdelse

11. Følger af ophør af aftale

12. Ændring af abonnement

13. Fremleje

14. Betalingsbetingelser

15. Værneting

Følgende vilkår er gældende for abonnering på web- og mailhotel hos Bizznet:

1. Baggrund og ydelse.

Bizznet stiller webhotel-facilitet og mailserver til rådighed for abonnenten. Adgangen for abonnenten til de nævnte ydelser varierer efter abonnementstype.

Hensigten med abonnementsudbudet er stille forretnings-/fremvisningsplads med mulighed for fri trafik til rådighed døgnets 24 timer for erhvervsdrivende, med stor pålidelighed såvel driftsmæssigt som sikkerhedsmæssigt.

Bizznet tilbyder herudover at tage backup af de data som abonnenten har lagret på Bizznets servere. Bizznet er ikke ansvarlig såfremt denne backup skulle vise sig at være uanvendelig for kunden.

2. Reparationer, vedligeholdelse m.v.

Serveren drives, herunder opdateres og vedligeholdes af Bizznet.

I tilfælde af, at Bizznet skal foretage vedligeholdelse eller udbedre andre tekniske forhold, har Bizznet ret til helt eller delvist at nedlægge driften på anlægget.

3. Erstatningsansvar.

Bizznet er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, se dog nedenstående begrænsninger.

Bizznet er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for skader, som opstår som følge af omstændigheder, Bizznet ikke er herre over, eksempelvis nedbrud eller udfald af strøm eller nettilslutning, virusangreb eller lignende.

4. Ansvarsbegrænsning.

Bizznet er under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som abonnenten måtte blive påført som følge af denne aftale.

5. Sikkerhed.

Bizznet er forpligtet til at etablere og opretholde og opdatere sikkerhedsrutiner i forhold til serveren.

Medmindre Bizznet har fraveget de sædvanlige sikkerhedsrutiner, og dette har medført 3. mands uretmæssige adgang til serveren, kan Bizznet ikke drages til ansvar for abonnentens tab opstået i forbindelse med 3. mands eventuelle uretmæssige adgang til serveren.

6. Indhold på Webhotellet.

Abonnenten er til enhver tid ansvarlig for, at materialer og informationer på serveren ikke er i strid med lovgivningen, samt ikke krænker 3. mands rettigheder, virker anstødeligt eller lignende.

Abonnenten er endvidere ansvarlig for, at krav fra offentlige myndigheder af enhver art vedrørende data på serveren er opfyldt.

Abonnenten forpligter sig til at friholde Bizznet for ethvert krav, som måtte blive rettet mod Bizznet desangående.

7. Domænenavn.

Abonnenten forpligter sig til at have domænenavn behørigt registreret og er eneansvarlig for, om domænenavnet krænker 3. mands rettigheder. Abonnenten forpligter sig til at friholde Bizznet for krav, der måtte opstå i denne henseende.

Betaling og andre omkostninger vedrørende abonnentens domænenavn er Bizznet uvedkommende og kan opkræves udover abonnementsbetalingen.

8. Bizznets adgang til data på serveren.

Såfremt Bizznet har mistanke om, at data, der ligger på serveren, krænker 3. mand, virker anstødeligt, er ulovligt eller lignende, er Bizznet berettiget til at lukke serveren ned uden forudgående meddelelse herom til abonnenten.

Bizznet bør dog såvidt muligt give abonnenten et varsel på 2 dage til at fjerne de pågældende data frivilligt.

Bizznet er i tilfælde af ovenstående ligeledes berettiget til at hæve denne aftale, idet forholdet er at betragte som misligholdelse.

Det er en forudsætning for den frie trafik, at der ikke foregår misbrug af systemet, hvilket blandt andet vil være mailspam, lagring af data filer som mp3, zip, jpg eller lign, og at dette ikke medfører overbelastning af systemet . Konstaterer Bizznet misbrug vil Bizznet, såfremt abonnenten ikke ophører med dette efter forudgående skriftlig henvendelse, være hæve berettiget misligholdelse.

Bizznet kan under ingen omstændigheder ifalde ansvar overfor abonnenten for nedlukningen. Såfremt 3. mand, herunder abonnentens medkontrahenter, gør krav gældende direkte overfor Bizznet som følge af data, der er offentliggjort via serveren, skal abonnenten friholde Bizznet for ethvert ansvar.

Bizznet er berettiget til at foretage stikprøvekontrol af de data, der ligger på serveren uden forudgående meddelelse herom til abonnenten.

Bizznet er yderligere berettiget til at kontrollere hvorvidt scripts og ASP support belaster serverne unødigt. I bekræftende fald kan Bizznet efter forudgående skriftlig varsling af ophavsmanden, fjerne disse funktioner.

9. Opsigelse.

Abonnenten kan opsige abonnementet med 3 måneders varsel til et kvartals begyndelse. Opsigelse skal ske skriftligt til Bizznet.

Bizznet kan opsige et abonnement med 30 dages varsel, medmindre der foreligger forhold som direkte nævnt i nærværende betingelser, som berettiger Bizznet til at lukke for abonnementet uden varsel. Opsigelse skal ske skriftligt.

10. Misligholdelse.

Såfremt en af parterne misligholder aftalen, er den anden part berettiget til at hæve aftalen med omgående virkning.

Ved misligholdelse for Bizznet skal særligt forståes at Bizznet ikke stiller den købte ydelse til rådighed for abonnentet og at dette kan henføres til forhold Bizznet er herre over.

Ophævelse skal ske skriftligt.

11. Følger af ophør af aftale.

Data på serveren skal i tilfælde af ophævelsen af denne aftale fjernes fra serveren inden 3 dage fra modtagelsen af ophævelsesskrivelsen.

I tilfælde af opsigelse af aftalen skal data fjernes inden udløbet af opsigelsesperioden.

Såfremt data på serveren ikke er fjernet, er Bizznet berettiget til at bortskaffe disse data for abonnentens regning. Abonnenten er pligtig til at friholde Bizznet for alle krav, der måtte fremkomme fra 3. mand i den anledning.

12. Ændring af abonnement.

Ønsker abonnenten at ændre abonnement til en abonnementstype med højere pris, kan dette ske ved skriftlig henvendelse til Bizznet, hvorefter Bizznet vil ændre abonnementstypen så hurtigt, som det er Bizznet muligt.

En eventuel tidligere forudbetaling vil blive modregnet ved 1. abonnementsopkrævning.

Ønsker abonnenten at ændre abonnementet til en abonnementstype med lavere pris, kan dette kun finde sted under iagttagelse af opsigelsesvarslet.

13. Fremleje.

Abonnenten er ikke berettiget til at fremleje, udleje eller udlåne plads på serveren til 3. mand uden Bizznets foregående skriftlige godkendelse.

I tilfælde af udlejning eller udlån af plads på serveren til 3. mand, indestår abonnenten for, at Bizznet ikke lider tab på grund af 3. mand. Abonnenten er pligtig til ved skriftligt påkrav herom fra Bizznet at godtgøre Bizznet eventuelt krav, som måtte være opstået i forhold til 3. mand.

14. Betalingsbetingelser.

Prisen for abonnement hos Bizznet afhænger af abonnementstype.

Abonnementet tillægges den til enhver tid gældende momssats.

Bizznet forbeholder sig ret til at ændre priser og specifikationer uden varsel.

Abonnementet skal betales kvartalsvis forud til hver den 1. i det påbegyndte kvartal.

Betalingen omfatter betaling til brug af serveren samt betaling for Bizznets løbende tilsyn af serveren, herunder drift, opdatering og foreståelsen af almindelig vedligeholdelse.

Bizznet er berettiget til at opkræve morarenter på 1,5% pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb, såfremt betaling ikke er modtaget rettidig.

Udebliver abonnementsbetaling er Bizznet berettiget til at hæve abonnementsforholdet og lukke abonnementet med øjeblikkelig virkning.

15. Værneting.

I tilfælde af tvist mellem parterne vedrørende denne aftale skal tvisten afgøres efter dansk ret.

Værneting er Bizznets til enhver tid værende hjemting.